Efter krigen, hvor den danske administration af Gr\u00f8nland fra K\u00f8benhavn blev afbrudt pga. den tyske bes\u00e6ttelse af Danmark, fik kritikken af levevilk\u00e5rene og medbestemmelsen i Gr\u00f8nland ny styrke. Samtidigt voksede et pres p\u00e5 Danmark udefra, internationalt, til at afkolonisere.[2]<\/a> Ligesom i Norge, pr\u00e6gedes dansk politik ogs\u00e5 af socialdemokratiske valgprogrammer og deraf afledte reformer med fokus p\u00e5 omfattende og st\u00e6rkt statsstyret velf\u00e6rdspolitik p\u00e5 alle omr\u00e5der. Det kom ogs\u00e5 til at pr\u00e6ge den politiske planl\u00e6gning i Danmark for den tidligere koloni, nu nye \u2019landsdel\u2019 Gr\u00f8nland, i tiden helt frem til indf\u00f8relse af Hjemmestyre – i 1979.<\/p>\n I 1948 nedsatte den danske statsminister Hans Hedtoft en kommission best\u00e5ende af 16 repr\u00e6sentanter udvalgt af de danske ministerier, den danske Rigsdag og de gr\u00f8nlandske landsr\u00e5d. Hertil kom en r\u00e6kke underkommissioner som hver besk\u00e6ftigede sig med s\u00e6rlige emner. I alt 109 kommissionsmedlemmer fik til opdrag at udarbejde en bet\u00e6nkning som skulle analysere grundlaget for en gennemgribende reform af det gr\u00f8nlandske samfund og styrelse. Bet\u00e6nkningen udkom i 1950 og br\u00f8d med den hidtidige danske politik der havde holdt Gr\u00f8nland som et lukket territorium med spredt bebyggelse, handelsmonopol og en \u00f8konomi baseret p\u00e5 sm\u00e5skala-fiskeri og fangst. Nu skulle Gr\u00f8nland \u00e5bnes, monopolet brydes og fiskeri og fiskeindustri drive \u00f8konomien og samle befolkningen i langt f\u00e6rre og st\u00f8rre byer i \u00e5bentvandsomr\u00e5der p\u00e5 vestkysten. Kommissionen var utroligt hurtigt arbejdende. P\u00e5 under et \u00e5r var de 1100 sider klar, men som det senere er p\u00e5peget havde Gr\u00f8nlands Styrelse i stor udstr\u00e6kning forberedt arbejdet med en r\u00e6kke bet\u00e6nkninger og rapporter der l\u00e5 til grund for arbejdet inden kommissionen og underkommissionerne gik i gang med arbejdet.[3]<\/a><\/p>\n I dag kan vi f\u00f8lge det sporet af den boligpolitik der blev formet i \u00e5rene op til og lige efter 1953 i Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning fra 1950 og det byplanforslag der blev udarbejdet umiddelbart efter.[4]<\/a><\/p>\n Det digre v\u00e6rk der i 1950 udkom som Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning I-VI <\/em>indledes af en del I med titlen Placering og udformning af bebyggelser \u2013 Den fremtidige anl\u00e6gsvirksomhed. <\/em>Titlen viser at landsplan, byplaner, industriel udvikling og boliger var blevet behandlet under et og det var store \u00e6ndringer i landets beboelsesm\u00f8nster og levevis man lagde op til. Selv de mindste detaljer i planerne skulle underst\u00f8tte en forandring samfundets struktur og det enkelte menneske. S\u00e6rligt det sidste kommer til udtryk i afsnittet om boligbyggeri.<\/p>\n Indledningsvis beskrives de nuv\u00e6rende boligtyper, \u00e6ldre tr\u00e6huse og t\u00f8rvemurshuse (ofte kombineret med tr\u00e6bekl\u00e6dning) og deres utilstr\u00e6kkelighed ift. hygiejne, plads og vedligehold.<\/p>\n Dern\u00e6st gennemg\u00e5s de v\u00e6sentligste krav til de boliger som kommissionen anser som egnede, fremtidige boliger. Hygiejne i form bedre indeklima og lysforhold n\u00e6vnes, men der ligger et markant fokus i teksten p\u00e5 en \u00f8nsket kulturforandring, alts\u00e5 boligen som en ramme der skal forme et nyt og anderledes liv passende til den samlede strategi der nu l\u00e6gges for moderniseringen:<\/p>\n I de fleste af de eksisterende gr\u00f8nlandske huse har \u00abbriksen\u00bb, hvorp\u00e5 hele familien havde natteleje, v\u00e6ret anset for et n\u00f8dvendigt stykke inventar. Man b\u00f8r imidlertid af sundhedsm\u00e6ssige grunde helt udelade \u00abbriksen\u00bb i de nye gr\u00f8nlandske boliger, idet en mulig smittefare selvsagt er st\u00f8rre, n\u00e5r alle familiens medlemmer sover umiddelbart ved siden af hinanden. Husene m\u00e5 derfor indrettes s\u00e5ledes, at der bliver plads til, at hver beboer kan f\u00e5 sin egen seng. Dette vil formentlig ogs\u00e5 have en vis videreg\u00e5ende sundhedsm\u00e6ssig-social betydning, idet den tidlige seksuelle aktivitet og den udbredte promiscuitet med den deraf f\u00f8lgende store udbredelse af k\u00f8nssygdomme utvivlsomt befordres ved, at hele familien sover sammen p\u00e5 \u00abbriksen\u00bb. <\/em>(s. 46)[5]<\/a><\/p>\n <\/p>\n Netop den f\u00e6lles briks i et-rumshuset var karakteristisk for den inuits boliger der stammer fra f\u00f8r-kolonial tid og brugtes indtil den periode der indvarsledes med Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning. Husets indretning med sit ene rum, f\u00e6llessoveareal, briksen, som var en siddeplads og arbejdsplads om dagen, holdt effektivt p\u00e5 varmen og dannede rammen om arbejde, m\u00e5ltider og socialt liv, s\u00e6rligt om vinteren. Om sommeren \u00e5bnedes husene og familier spredtes p\u00e5 sommerbopladser i telte. Briksen var ogs\u00e5 en opbevaringsplads, og under den stod den balje med urin der anvendtes til bl.a. skindgarvning.[6]<\/a><\/p>\n Allerede i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet \u00e6ndredes husene af europ\u00e6iske materialer, tr\u00e6bekl\u00e6dning og kakkelovne, men den traditionelle grundplan og funktionalitet, direkte afledt af fangerlivets kultur, bestod:<\/p>\n Eksempel p\u00e5 traditionelt hus fra 1940\u00b4erne, med sovebriks og et-rumsindretning, som var et hjem for to mindre familier<\/em>. [7]<\/a><\/p>\n Den m\u00e5de at indrette sig p\u00e5 skulle nu \u2013 ligesom fangererhvervet og bos\u00e6tningsm\u00f8nstret \u2013 \u00e6ndres som et vigtigt led i de forandringer Gr\u00f8nlandskommissionen anbefalede. Det g\u00f8res klart at netop boligerne spiller en central rolle i endem\u00e5let for reformerne:<\/p>\n Det er ikke for meget sagt, at en forbedring af boligstandarden i Gr\u00f8nland er en af grundbetingelserne for, at den fulde virkning kan n\u00e5s af kommissionens forslag p\u00e5 de sundhedsm\u00e6ssige, kulturelle, politiske og \u00f8konomiske omr\u00e5der. Specielt p\u00e5 det \u00f8konomiske omr\u00e5de m\u00e5 man ikke undervurdere det omfang, i hvilket den lave boligstandard er \u00e5rsag, direkte og indirekte, til den gr\u00f8nlandske befolknings nuv\u00e6rende ringe \u00f8konomiske effektivitet.<\/em>[8]<\/a><\/p>\n Ligesom arkivalierne fra Finnmarkskontoret viser (se Astrid Marie Holands blogindl\u00e6g), var der tilsvarende planer om typehus-byggeri i Gr\u00f8nland. I Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning st\u00e5r det dog b\u00e5de klart at man t\u00e6nker p\u00e5, hvem <\/em>der skal bo der og, is\u00e6r, hvordan de der skal bo der, skal underg\u00e5 en forandring (i teksten \u2018udvikling\u2019) fra udgangspunktet, b\u00e5de kulturelt, socialt og erhvervsm\u00e6ssigt. Typehusforlagene i bilagene til bet\u00e6nkningen, 8 i alt, varierende fra 20 kvm til 90 kvm i et til to plan, var tegnet i Gr\u00f8nlands styrelses arkitektafdeling, og blev de f\u00f8rste i et omfattende typehusbyggeri i Gr\u00f8nland der fortsattes helt frem til slutningen af 1990\u2019erne. Disse f\u00f8rste forslag til typer er i \u00f8vrigt ikke ulig de der ses i Finnmarkskontorets arkiv:<\/p>\n Typehus 5 og 6 i bilagene i Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning<\/em><\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt der udveksledes erfaringer mellem Danmark og Norge i forbindelse de reformer og boligpolitikker der f\u00f8rtes i Gr\u00f8nland og Finnmark vil blive grundigt unders\u00f8gt i INDHOME, men allerede nu tegner der sig et billede af at man, p\u00e5 embedsmandsniveau, skelede til kollegers arbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nserne i Skandinavien. I hvert fald indledes det f\u00f8rste bud p\u00e5 en byplan for den gr\u00f8nlandske vestkyst, med en direkte reference til bos\u00e6tningsm\u00f8nstre p\u00e5 den norske kyst og de planer der l\u00e6gges for Finnmarken. En anden tydelig parallel, er det b\u00e5de eksplicit og implicit formulerede form\u00e5l at assimilere samer og inuit ind i de skandinaviske velf\u00e6rdsstater som var under opbygning i Norge og Danmark.<\/p>\n Der vil endvidere kunne drages nyttige erfaringer fra det planl\u00e6gningsarbejde, som er blevet udf\u00f8rt i det nordlige Norge efter sidste krigs \u00f8del\u00e6ggelser. Den norske stats planl\u00e6gningsorganisation \u201dBrente Steders Regulering\u201d har i sit arbejde med genopbygningsplanerne tilstr\u00e6bt en lignende koncentrering af fiskeforarbejdningen p\u00e5 nogle f\u00e5, st\u00f8rre pladser som fandtes velegnede hertil. Bestr\u00e6belserne er vistnok endnu ikke lykkedes i ret h\u00f8j grad, bl.a. fordi planl\u00e6gningen ikke er blevet fulgt op af statens \u00f8vrige organer, og fordi det ikke er lykkedes at g\u00f8re befolkningen medinteresseret i tilstr\u00e6kkelig grad. Begge disse vanskeligheder b\u00f8r kunne overvindes i Gr\u00f8nland. <\/em>(s. 13-15)[9]<\/a><\/p>\n S\u00e5dan st\u00e5r der i et af de indledende kapitler i det byplanforslag som blev udarbejdet af en gruppe danske byplanl\u00e6ggere fra Dansk Byplanlaboratorium.[10]<\/a> Planen var en direkte f\u00f8lge af Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/em>Teksten f\u00f8lger et eksempel, vist med to kort, p\u00e5 hvordan man i Norge planl\u00e6gger organiseringen af fiskeriet i tre niveauer af havne, ankerpladser, fiskerihavne og fire st\u00f8rre eksporthavne som man mener at man, l\u00f8seligt, kan lade sig inspirere af for at effektivisere fiskeriet og fiskeindustrien.<\/p>\n Byplanen er baseret p\u00e5 en forudg\u00e5ende \u2018byplanekspedition\u2019 som en af byplanl\u00e6ggerne, Poul Lyager, reflekterer over 50 \u00e5r senere i en bog om ekspeditionen, planen og dens efterliv i den galopperende moderniseringsproces.[11]<\/a> I dag lyder betegnelsen \u2018ekspedition\u2019 lidt besynderlig, men byplanl\u00e6ggerne var ikke de eneste der var p\u00e5 ekspedition for at modernisere Gr\u00f8nland: I 1948-1949 var en gruppe jurister ogs\u00e5 sendt ud for at unders\u00f8ge forholdene og udarbejde en bet\u00e6nkning om indf\u00f8relse af danske retsforhold i Gr\u00f8nland hvilket senere resulterede i en ny kriminallov i Gr\u00f8nland.[12]<\/a> I dag kan man undre sig over at danske embedsm\u00e6nds arbejdsrejser ben\u00e6vntes \u2018ekspeditioner\u2019 men den lige linje fra fortidens videnskabelig ekspeditioner hvor der kortlagdes og observeredes, er tydelig: Europ\u00e6iske akademikere der skal unders\u00f8ge forholdene var der jo ogs\u00e5 tale om, de fleste uden forudg\u00e5ende viden landet (hvad der fremg\u00e5r tydeligt af Lyagers erindringer) og med et specifikt videnskabeligt form\u00e5l. I efterkrigstiden er form\u00e5let dog rykket t\u00e6ttere p\u00e5 Gr\u00f8nland: B\u00e5de byplanl\u00e6ggerne og juristerne skulle producere en anbefalet plan for samfundet som kunne f\u00e5 enorm betydning for den gr\u00f8nlandske befolkning.<\/p>\n Byplanl\u00e6ggerne fulgte i store tr\u00e6k Gr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning, men br\u00f8d p\u00e5 et afg\u00f8rende punkt med den \u2013 boligtyperne. De anbefalede fritliggende typehuse af tr\u00e6, s\u00e5 de ingen perspektiver i. Der skulle bygges i h\u00f8jden og med materialer der kr\u00e6vede mindre vedligehold end tr\u00e6. Blokbyggeriet var p\u00e5 vej til Gr\u00f8nland, omend ikke i s\u00e5 ekstrem udstr\u00e6kning som byplanl\u00e6ggerne, n\u00e6sten drillende, satte i spil med i deres forlag:<\/p>\n En hel by i en blok?<\/em> [13]<\/a><\/p>\n Trods den v\u00e6sentligt anderledes vision om boligbyggeriet end kommissionens tr\u00e6huse, var de boliger planen (ikke i detaljer \u2013 det var jo by<\/u>planer) foreslog, meget lig tanken bag typehusene: Moderne boliger for kernefamilien. Og byplanl\u00e6ggerne, som havde haft meget ringe kontakt til befolkningen under deres \u2018ekspedition\u2019[14]<\/a> holdt sig ikke fra at antage hvad man i Gr\u00f8nland \u00f8nskede sig af fremtidens boliger:<\/p>\n At landets indbyggere i en l\u00e6ngst forsvunden tid har boet mange familier sammen i langhuse eller primitive former for r\u00e6kkehuse, er vel ikke ensbetydende med, at befolkningen i dag vil finde det tilfredsstillende at bo d\u00f8r om d\u00f8r. […] Om befolkningen vil f\u00f8le sig tillokket af etagehuslejligheder afh\u00e6nger af hvor fordelagtige de vil vise sig for dem. Mange gr\u00f8nl\u00e6ndere er fra bes\u00f8g i Danmark kendt med denne boligform, og mange vil antagelig v\u00e6re tilb\u00f8jelige til at tage danske boligvaner til forbillede.[15]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n I Gr\u00f8nlands Styrelse gjorde man sig mange tanker om de mennesker der skulle bo i de nye boliger, og det gjorde byplanl\u00e6ggerne ogs\u00e5. De nye boliger, i betonblokke eller typehuse, (og jeg t\u00f8r godt afsl\u00f8re at det blev et miks af begge) skulle forme beboerne til at passe ind i alle de andre forandringer der skete i samfundet omkring dem. Dermed skulle beboerne i de nye huse helst forlade den f\u00e6lles briks, droppe urinbaljen, lade b\u00f8rnene l\u00e6se lektier i deres eget v\u00e6relse og ikke bo sammen med deres sl\u00e6gtninge og gamle l\u00e6ngere. Der var ogs\u00e5 kultur, social organisering og livsstil knyttet t\u00e6t til de traditionelle boliger, hvor flerfamiliehusstanden b\u00e5de praktisk og \u00f8konomisk organiserede dagliglivet og arbejdet p\u00e5 bopladserne.[16]<\/a><\/p>\n Detaljeniveauet i den styring staten \u00f8nskede p\u00e5 boligomr\u00e5det var h\u00f8jt. I 1954 udgav det danske statsministerium en vejledning til de gr\u00f8nl\u00e6ndere der \u00f8nskede at bygge deres egne huse gennem det statslige boligst\u00f8tteprogram og den tykke manual omfattede alt fra det mindste s\u00f8m til husets beliggenhed \u2013 og indretning:<\/p>\n Statsministeriets vejledning til indretning af selvbyggerhuse, 1954 [17]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n Igdlut Nut\u00e2t (Nye Huse) <\/em>som vejledningen hed, er et eksempel p\u00e5 den \u2019opdragende\u2019 effekt man \u00f8nskede de nye boligformer skulle have p\u00e5 beboerne. Her var anvisninger p\u00e5 indretning ned til mindste detaljer som f.eks. nips, farver og placering af m\u00f8bler. Ogs\u00e5 her var der viet flere sider til beskrivelsen af sengepladserne og bygning og placering af senge, hvor det ogs\u00e5 blev understreget at man skulle sove adskilt.<\/p>\n Boligpolitikken efter 1950 fik utroligt store konsekvenser for befolkningen i Gr\u00f8nland. De n\u00e6ste \u00e5rtier var ogs\u00e5 boligerne en del af de mange forandringer der m\u00f8dte st\u00f8rre og st\u00f8rre kritik fra det gr\u00f8nlandske samfund. Og selvf\u00f8lgelig blev boligerne heller ikke \u2013 helt – som de s\u00e5 ud p\u00e5 arkitekternes skriveborde, efter de blev fyldt med liv \u2013 p\u00e5 godt og ondt. Det er noget af det som INDHOME-projektet kommer til at udforske og fort\u00e6lle meget mere om de n\u00e6ste par \u00e5r.<\/p>\n Frandsen, Niels H, Hans Christian Gull\u00f8v, Jens Heinrich, Einar Lund Jensen, Ole Marquardt, S\u00f8ren Rud, and Inge H\u00f8st Seiding. Gr\u00f8nland – Den Arktiske Koloni<\/em>. Edited by Hans Christian Gull\u00f8v. Copenhagen: G.E.C. Gads Forlag, 2017.<\/p>\n Goldschmidt, Verner, Per Lindegaard, and Agnete Weis Bentzon. \u201cBet\u00e6nkning Afgivet Af Den Juridiske Ekspedition Til Gr\u00f8nland 1948-1949.\u201d Copenhagen, 1950.<\/p>\n \u201cGr\u00f8nlandskommissionens Bet\u00e6nkning.\u201d Copenhagen, 1950.<\/p>\n \u201cIgdlut Nut\u00e2t – Byg Bedre.\u201d Copenhagen, 1954.<\/p>\n Jensen, Marianne. \u201cPostkoloniale Ofre Eller Selvforskyldte Problemer? Beslutningsprocesser i Anl\u00e6gsvirksomhede 1950-60.\u201d Ilisimatusarfik – University of Greenland, 2020.<\/p>\n Lund Andersen, Hugo, Poul Lyager, Mogens Boertmann, and Flemming Teisen. \u201cByplanforslag i Vestgr\u00f8nland. Narssaq – Sukkertoppen – Egedesminde – Godthaab.\u201d Copenhagen, 1951.<\/p>\n Lyager, Poul. Om Byplan i Gr\u00f8nland – Mellem Pr\u00e6stestyre Og Hjemmestyre<\/em>. Copenhagen: Dansk Byplanlaboratorium, 2000.<\/p>\n Madsen, Jens Christian. Gr\u00f8nlandske Boliger – Selvbyggeri Og Typehuse<\/em>. Nuuk: Atuagkat, 2000.<\/p>\n Petersen, R. \u201cSettlements, Kinship and Hunting Grounds in Traditional Greenland.\u201d Meddelelser Om Gr\u00f8nland\/Man and Society<\/em> 27 (2003).<\/p>\n <\/p>\n [1]<\/a> Niels H Frandsen et al., Gr\u00f8nland – Den Arktiske Koloni<\/em>, ed. Hans Christian Gull\u00f8v (Copenhagen: G.E.C. Gads Forlag, 2017).<\/p>\n [2]<\/a> Ibid.<\/p>\n [3]<\/a> Marianne Jensen, \u201cPostkoloniale Ofre Eller Selvforskyldte Problemer? Beslutningsprocesser i Anl\u00e6gsvirksomhede 1950-60\u201d (Ilisimatusarfik – University of Greenland, 2020). Side 30-32.<\/p>\n [4]<\/a> Hugo Lund Andersen et al., \u201cByplanforslag i Vestgr\u00f8nland. Narssaq – Sukkertoppen – Egedesminde – Godthaab\u201d (Copenhagen, 1951).<\/p>\n [5]<\/a> \u201cGr\u00f8nlandskommissionens Bet\u00e6nkning\u201d (Copenhagen, 1950).<\/p>\n [6]<\/a> Jens Christian Madsen, Gr\u00f8nlandske Boliger – Selvbyggeri Og Typehuse<\/em> (Nuuk: Atuagkat, 2000).<\/p>\n [7]<\/a> Madsen.<\/p>\n [8]<\/a> \u201cGr\u00f8nlandskommissionens Bet\u00e6nkning.\u201d S. 51.<\/p>\n [9]<\/a> Lund Andersen et al., \u201cByplanforslag i Vestgr\u00f8nland. Narssaq – Sukkertoppen – Egedesminde – Godthaab.\u201d<\/p>\n [10]<\/a> https:\/\/www.byplanlab.dk\/<\/a><\/p>\n [11]<\/a> Poul Lyager, Om Byplan i Gr\u00f8nland – Mellem Pr\u00e6stestyre Og Hjemmestyre<\/em> (Copenhagen: Dansk Byplanlaboratorium, 2000).<\/p>\n [12]<\/a> Verner Goldschmidt, Per Lindegaard, and Agnete Weis Bentzon, \u201cBet\u00e6nkning Afgivet Af Den Juridiske Ekspedition Til Gr\u00f8nland 1948-1949\u201d (Copenhagen, 1950).<\/p>\n [13]<\/a> Lund Andersen et al., \u201cByplanforslag i Vestgr\u00f8nland. Narssaq – Sukkertoppen – Egedesminde – Godthaab.\u201d S. 32<\/p>\n [14]<\/a> Lyager, Om Byplan i Gr\u00f8nland – Mellem Pr\u00e6stestyre Og Hjemmestyre<\/em>. S. 43<\/p>\n [15]<\/a> Lund Andersen et al., \u201cByplanforslag i Vestgr\u00f8nland. Narssaq – Sukkertoppen – Egedesminde – Godthaab.\u201d S. 35<\/p>\n [16]<\/a> R Petersen, \u201cSettlements, Kinship and Hunting Grounds in Traditional Greenland,\u201d Meddelelser Om Gr\u00f8nland\/Man and Society<\/em> 27 (2003). S.39-43<\/p>\nGr\u00f8nlandskommissionens bet\u00e6nkning 1950<\/strong><\/h1>\n
![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde2.jpg\")
<\/p>\nByplanforlag i Vestgr\u00f8nland 1951 og Igdlut Nut\u00e2t 1954<\/strong><\/h1>\n
![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde3.jpg\")
\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/span>Forslaget \u2013 dansk udgave fra 1951<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde4.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde5.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/site.nord.no\/ihas\/wp-content\/uploads\/sites\/39\/2022\/06\/Bilde6.jpg\")
<\/p>\nLitteratur<\/h2>\n