P7 – Internationale studerendes kulturelle tilpasning og karriere

Tid: tirsdag 7. desember, klokken 14:45
Rom: P35, PH170

Katrine Sonnenschein, Førsteammenuensis, BI Norwegian Business School.
Katrine Sonnenschein er førsteammenuensis på BI Norwegian Business School, Institutt for Ledelse og Organisasjon, Campus Trondheim. PhD-titel: ‘Diverse Stakeholders’ Perceptions of the Attributes needed by Chinese returned Graduates in the Hotel Industry in China’. Forskningsinteresser: Internationale studerendes overgang fra universitetet til arbejdsmarkedet; internationale studerendes karriereudvikling.

Oppsummering

Præsentationen gennemgår de midlertidige fund fra et forskningsprojekt på BI Norwegian Business School, hvor internationale studerendes karriereudvikling undersøges i lyset af et frivilligt norskkursus som de studerende følger på BI under deres studier. Fundene bliver set i sammenhæng med forskning inden for kulturel tilpasning af internationale studerende og deres karriereudvikling.

Sammendrag

Internationale studerendes kulturelle tilpasning og karriereudvikling
Denne første del præsentationen gennemgår forskning angående internationale studerendes kulturelle tilpasning i værtslandet/værtsuniversitetet og i deres hjemland/arbejdsmarkedet. Meget af den internationale literatur har beskæftiget sig med hvordan internationale studerende tilpasser sig værtskulturen/værtsuniversitetet. Internationale studerende har en del udfordringer på værtsuniversitetet, idet de ofte møder pædagogiske og sproglige vanskeligheder. Derudover oplever de diskrimination og mangler ofte et socialt liv. Især den første tid i værtslandet er karakteriseret ved kulturchock og negative følelser. Internationale studerende har ofte problemer med at få relevant arbejdserfaring på grund af manglende sprogkundskaber og kulturelle forskelle.   Derfor anbefales det, at værtsuniversitetet hjælper dem med at få kontakt med lokale virksomheder, vejleder dem og støtter dem med at skrive cv og jobansøgninger. Forskningen viser også at når de studerende returnerer til deres hjemland oplever de ofte omvendt kulturshock såsom identitetskonflikt, depression og angst pga savnet af venner og oplevelser fra værtskulturen. De hjemvendte internationale studerende føler ofte, at de har fået meget ud af deres studieophold i udlandet til gavn for deres karriere, men samtidig mangler de et netværk og kæmper med at vænne sig til arbejdskulturen i deres hjemland.
Den anden del af præsentationen gennemgår de midlertidige fund fra et forskningsprojekt på BI Norwegian Business School, hvor internationale studerendes karriereudvikling undersøges i lyset af et frivilligt norskkursus som de studerende følger på BI under deres studier. Vi ønsker at blive klogere på, hvad deres motivation for norskkurset er, og hvordan kurset påvirker deres karriereudvikling. Motiveres de til at finde job i Norge? Styrker det deres selvtillid? Får de lettere ved at socialisere sig og finde studiejobs? Disse er nogle af de spørgsmål vi ønsker at finde svarene på.

Stikkord

  • Mottak og førstesemester
  • Fagtilbud, tilrettelegging og informasjon
  • Infrastruktur og servicetilbud